Vision: Vi vil give gode golfoplevelser til medlemmer og gæster på Danmarks smukkeste golfbane
Administrator, 02-03-2011 20:37:04

Ny cheftræner i Vejle Golf Club

Talal Sidani og Vejle Golf Club har netop indgået en aftale for 2011, hvilket betyder, at Talal Sidani er overordnet chef for Proshoppen.


Åbent husTalal Sidani har ansat Rasmus Baun Mortensen som assisterende træner og Dorte Kopp i firmaet for at kunne yde en faglig velkvalificeret træning og tilbyde en attraktiv og velassorteret shop.


"Jeg er rigtig glad for at Dorte og Rasmus vil være med, og jeg har fuld tiltro til at vi sammen kan tilføre kunderne gode oplevelser og produkter, som giver dem større glæde ved golfen" fortæller Talal Sidani.


"Selvom det er femte sæson, Rasmus og jeg er i Vejle Golf Club, så kunne jeg godt ønske mig, at medlemmerne vil kikke på os med nye øjne, som var vi nye folk med friske ideer", siger Talal Sidani.


"Vi introducerer en række forskellige nyheder indenfor træning, blandt andet holdtræning, hvor man i grupper på op til 10 personer kan skærpe spillet, og samtidig det sociale og hyggen omkring at "gå til golf", fortæller Talal Sidani.


Der bliver en anden struktur på træningen, hvor begyndertræningen kommer til at ligge på mandage og torsdage, juniortræning tirsdag og onsdag og så skal der løbende introduceres nye kurser til alle medlemmerne med forskellige temaer og varierende længde, hvor der er mulighed for at bruge moderne teknologi til træning. Blandt andet kan man også få trænerne med ud på banen, for at implementere de nye færdigheder i spillet.


"Jeg har en plan for tilbud om træning, som skal give tid og plads til alle medlemmerne. Derfor er vi meget fleksible for at tilpasse os medlemmernes behov og komme med nye tilbud, som skal gøre det sjovere og give en større nydelse af golfspillet" fortæller Talal Sidani, der ligeledes har stort fokus på at skabe et rigtigt godt arbejdsklima i Proshoppen, så teamet kan bidrage med faglig ekspertise og gode tips til kunderne.


"Vi er et nyt team, der kan bidrage med friske ideer og initiativer til klubbens medlemmer. Jeg håber meget at de vil udnytte vores faglige ekspertise og lade os bidrage med alt det, som vi er bedst til - selvfølgelig til medlemmernes egen fordel" siger Talal Sidani.


Proshoppen er allerede åbnet pr 1. marts. I marts måned er åbningstiden tirsdag til fredag fra kl 10 til 17. Lørdag og søndag kl 10 til 15. Mandag er der lukket. Proshoppens telefonnummer er fortsat 7585 8143.


Blandt nyhederne i shoppen er udstyr og beklædning fra Ping, Taylor Made, Backtee, Abacus og Ecco.