17441760
 

Elitedivisionen, Damer

Sidst opdateret 7. maj 2018

Some description

Lørdag: Vejle - Mollerup (7-5)

Sæsonen blev slået i gang på hjemmebanen i dejligt vejr. Iben og Camilla spillede i den første foursome og måtte desværre se sig besejret efter 18 huller i en tæt affære. Søstrene Bertelsen, Josephine og Stephanie spillede en solid runde golf og førte en sikker sejr i hus allerede efter 13 huller. I pausen stod den på en lækker buffet i klubbens restaurant og pigerne forberedte sig på eftermiddagens afgørende singler. Camilla var afsted i første single og afgjorde tidligt sin match til Vejles favør. Josephine vandt sin match på hul 17 og dermed var det op til Iben og Stephanie at sikre Vejle den samlede sejr. De to afgørende matcher måtte begge ned af hul 18. Det endte i et nervepirrende drama, hvor Iben desværre måtte se sig slået. Det betød det samlede resultat ville afhænge af Stephanie, der skulle vinde hul 18, for en vejlensisk sejr. Ved afgørelsen af den sidste match sad nerverne tydeligt ude på tøjet hos alle Vejles spillere og supportere - Stephanie havde et 4-meter put for at vinde hullet, dele sin match og sikre Vejle sejren, hvilket hun puttede i med stor selvtillid.

Iben/Camilla: tabte 0-1
Josephine/Stephanie: vandt 6-5
Camilla: vandt 4/3
Josephine: vandt 2-1
Iben: tabte 2-0
Stephanie: delte

Samlet 7-5 til Vejle

Søndag: Aalborg - Vejle (3-9)
Efter en lang køretur til Aalborg kom pigerne skarpt fra start, med solidt spil i begge foursomes. Det gode spil betød at begge foursomes blev vundet på 16. Hul. Pigerne kunne dermed gå til en tidlig frokost med en føring på 4-0, hvilket betød blot en single skulle vindes, for at sikre en uafgjort match samlet. I eftermiddagens singler afgjorde Josephine tidligt sin match med en sejr efter 15 huller, hvilket dermed sikrede en uafgjort som minimum. Det var dermed op til Iben, Stephanie og Camilla at sikre Vejle sejren i det nordjyske. Camilla sikrede Vejle sejren, da hun delte sin match efter en meget tæt affære op af 18. Hul. Pigerne fra Vejle kunne dermed ånde lettet op. Iben måtte desværre se sig besejret på det 17. Hul, mens Stephanie formåede at sætte flere point ind på Vejles konto ved at vinde sin match på hul 18.

Med to sejre i den første weekend og uafgjort i puljens øvrige kampe, lægger Vejle sig på en flot førsteplads med to point til nærmeste forfølger, Horsens. Og netop Horsens skal vi møde i næste kamp, lørdag den 16. Juni på udebane. Næste hjemmekamp er søndag den 17. Juni mod Aalborg.

Iben/Camilla: vandt 3-2
Josephine/Stephanie: vandt 3-2
Camilla: delte
Josephine: vandt 4-3
Iben: tabte 2-1
Stephanie: vandt 2-0

Samlet 3-9 til Vejle